Herning Borgerservice upcycling
Nyt udtryk, bedre funktion og genbrug af basismøbler
Indretningen af Herning Borgerservice blev gentænkt for at forbedre borgernes orientering i lokalet og for at forbedre funktionalitet af medarbejdernes arbejdspladser. Derud over var fokus på genbrug af eksisterende møbler og integration af kommunens farve-palette og generelt at skabe et harmonisk arbejdsmiljø.
Pia Jeppesen Moeskjær havde fået til opgave at gentænke indretningen af Herning Borgerservice og hun valgte at bruge mig som sparringspartner på opgaven.
Problemstillinger var følgende:
- Borgerne havde svært ved at orientere sig om hvilken medarbejder de skulle henvende sig til.
- Skiltning var utydelig.
- Skranke virkede meget tung og fyldte uhensigtsmæssigt i lokalet.
- Selvbetjeningspladser skulle mere i fokus, funktionelle og afskærmede.
- Opgaver ved printer ønskedes helt afskærmet.
- Lokalet virkede rodet og trist.
- Farver fra profil og øvrig markedsføring ønskes integreret i inventar og udvælges så et stort meget smukt maleri på en naturlig måde blev en del af profilen.
- Afdelingsledelsen havde et max. budget, så der skulle prioriteres i nyindkøb.
Proces for at finde frem til løsningen:
- Pia videreformidlede ønsker og krav fra afdelingen til mig.
- Sammen besøgte vi afdelingen, tog foto af strategiske og vigtige områder og detaljer, vi opmålte området ved skranken nøje, eftersom det var knudepunkt hvor flere funktioner skulle samles. Fra teknisk afdeling modtog vi en plantegning med brandveje afmærket.
- Vi havde fra starten et klart billede af, at skriveborde, special opbevaring ved medarbejder arbejdspladser, kontorstole og kundestole skulle genbruges for at budget kunne holdes, og stadig fungere tilfredsstillende for medarbejdere og borgere.
- Jeg udarbejdede 2D og 3D skitse med de inventardele vi var sikre på skulle genbruges og med de første forsøg på at tilnærme os de ønskede funktioner integreret. Dette for at vi kunne danne os et overblik over hvorledes de ønskede ændringer ville influere på plantegningen.
- Efter søgninger og inspiration på nettet besøgte vi relevante kommuner og deres borgerservice, for at få gode idéer til hvorledes speciel skranke og selvbetjeningsmoduler kunne tage sig ud.
- Pia og jeg gik i tænkeboks og skitserede hver især modulerne som de evt. kunne se ud, og jeg integrerede dem i indretningsplanen.
- Efter flere justeringer, besøg hos snedker og godkendelser fra afdelingsledelsen blev inventarelementerne sendt videre til prissætning hos relevante leverandører.
- Vi fik trådene til at hænge sammen, elementer og møbler blev sat i ordre, leveringstider blev defineret.
- Ved levering og montering der var planlagt til at skulle foretages mellem jul og nytår hvor afdelingen holdt ferie, var både Pia og jeg til stede for at finjustere hvor hvert enkelt element skulle placeres.
- Som altid når jeg arbejder sammen med Pia, så er der tale om en fælles løsning på problemstillingerne, og Pia slutter af med at montere grafik mv. på elementerne.