Skip to main content

Stepto / Flexto indretning af nybygger

Fra tom arkitekttegning til fuldt møbleret domicil

Stepto/Flexto har ekspanderet og omdannet mødelokaler til kontorer for at imødekomme væksten. Jeg har som konsulent hjulpet med at finde og købe møbler, altid med fokus på medarbejdertrivsel og genbrug.

Fra de første arkitekttegninger på det nye domil blev jeg involveret og introduceret til ønsket om genbrug af kvalitetsmøbler. Dette resulterede i genbrug af el-stel, kontorstole, udtræksskabe og mødestole, suppleret med nyt for at imødekomme fremtidig ekspansion.


Stepto/Flexto har ekspanderet løbende og de senere år har der været for lidt plads mellem arbejdspladserne og mødelokaler blev et efter et inddraget til kontorer.

Jeg har fået lov til at være konsulent og løbende formidlet køb af kontorstole, udtræksreoler og skriveborde i perioden med vækst.

Den løbende kontakt og samtale med direktør og ejer Margrethe Brandt handlede i flere år om at finde plads til en udvidelse og ændring af forholdene i frokoststuen. Der har altid været fokus på medarbejder trivsel og jeg kunne fra dag et fornemme, at de bløde værdier i virksomheden med de mange tal spiller en stor rolle.

Ved fotograferingen noterede jeg mig en tavle hvor der med håndskrift var skrevet: ”God morgen. Velkommen på arbejde. Håber du får en dejlig dag”. Og Margrethe gjorde opmærksom på at pga. et åbent hus-arrangement var bordopstillingen ændret i hjerterummet ”Vi plejer jo at sidde alle sammen ved det samme bord”, altså borde i forlængelse af hinanden, så alle er en del af samværet. Det er sådanne signaler, at jeg som samarbejdspartner igennem årene har noteret mig, og lægger vægt på når idéer til indretningen skal udmønte sig i valg af konkrete møbler mv.

Allerede fra de første, næsten færdige arkitekt tegninger forelå blev jeg inviteret med ved bordet, og blev introduceret til ønsket om antal arbejdspladser, pladser i hvert mødelokale og fællesrum. Ønsket var helt i tråd med egne værdier af at så meget som muligt skulle genbruges. Dette har resulteret i at el-stel, kontorstole, udtræksskabe og mødestole er genbrugt – suppleret med en hel del nyt, eftersom huset er fyldt op til dækning af videre ekspansion i de kommende år.

I dette tilfælde har det efter kundens ønske været mig der har fundet og foreslået samtlige nye møbler til mødelokaler og fællesrum, dette gælder også de farver der er valgt. Dog med dette i mente at jeg vidste at Margrethe er meget glad for den grønne farve. For at give lidt modspil er der enkelte steder anvendt kontrastfarver i stoffer på enkelte stole.

I tråd med kundens værdier er alle medarbejdere samlet i et stort åbent kontorlandskab. Udtræksskabe der er genbrugt, var som den oprindelige indretning med ahorn på yderkassen, disse blev lakeret i nøjagtig samme farvenuance og samme højde på nær 1,5 cm sammenlignet med de nye udtræksskabe der er suppleret med. Dette bevirker at ingen bemærker at der i samme lokale er sammenstillet nye og gamle skabe og det giver ro i lokalet.

Der er valgt lys grå som grundfarve til skabe og borde, dette er en farve der er behagelig for øjet, og den giver lys til de ofte meget mørke gulvtæpper. De nye bordplader i mødelokaler og storrumskontor er valgt i linoleum, den eliminerer genskin fra lyskilder og den er varm og behagelig for medarbejdere og gæster at sidder ved.

Læg mærke til billedet af detaljen med den mørkegrønne farve på stoleskal, stoleben og bordben i fællesrummet. Det skaber ro og elegance i en indretning at der sammenhæng i farver. Der er brugt møbler fra en del leverandører i denne større indretning, men der er lagt vægt på at farve og materiale er samme på f.eks. de runde og de rektangulære borde i fælleslokalet.

Stort som småt

Uanset om I har brug for sparring på store linjer eller små detaljer, store projekter eller et enkelt rum, store tanker eller små ideer - kan jeg være jeres værdifulde sparringspartner og sikre, at jeres løsning bliver endnu bedre end I havde drømt om.